Lundevej 39, 4800 Nykøbing F
70 22 55 15

Alternativ til olie

Tårnhøje oliepriser får rigtigt mange danskere til at se sig om efter en erstatning for oliefyret.

Her kan du læse lidt mere om de alternative opvarmningskilder og deres fordele og ulemper.

Oliefyrets brummen i baggangen bliver en dyrere og dyrere lyd i takt med de stigende oliepriser.

Typisk har folk fået en kolossal varmeregning på oliefyret og vil høre mere om mulighederne for alternativer som jordvarme, pillefyr og solfangere, så de kan nå at skifte inden næste vinter.

Der er altså en bred interesse for alternativer til oliefyret, så derfor har vi hos Boysens Varmeteknik lavet denne oversigt.

Varmepumper

Varmepumper er faktisk avanceret el-varme, da det eneste der skal tilføres en varmepumpe er elektricitet.

Men i modsætning til eksempelvis en el-radiator er et varmepumpeanlæg meget billigere i drift, fordi de bedste varmepumper bruger under 1/4 elektricitet til opvarmningen i forhold til en el-radiator.

+ Ingen vedligeholdelse andet end servicetjek
+ Kører af sig selv, da der ikke skal fyldes brændsel på

Varmepumpe fra jordvarme – jord til vand

Jordvarme er et varmepumpe-anlæg, som får varmen fra en lang slange, der er gravet ca. en meter ned i jorden, hvor der om vinteren er varmere end på jordoverfladen.

Disse anlæg er lidt mere effektive end de luftbaserede varmepumper, men koster også mere etablering fordi slangen skal graves ned i haven.

+ Mere effektivt end luftbaserede anlæg om vinteren
+ Kan uden problemer fungere som eneste varmekilde

Vi installerer både gas, olie og fjernvarme i dit hjem

Varmepumpe fra luften – luft til luft og luft til vand

En varmepumpe kan også bruge den varme luft, der allerede er i et rum til at lave mere varme.

En luftbaseret varmepumpe kan desuden kombineres med en varmeveksler, der kan suge frisk luft ind i huset udefra og overføre varmen fra luften indenfor, inden den blæses ud.

På den måde kan nye tætte huse altså blive luftet ud uden et særligt stort varmetab. Der findes luftbaserede varmepumper i alle prisklasser og kvaliteter.

Derfor er det vigtigt, at du rådfører dig med Energitjenesten, eller en fagmand, inden du vælger din varmepumpe.

+ Forholdsvis let at installere
+ Lave etableringsomkostninger
+ Giver mulighed for samtidig at få et effektivt ventilationssystem.
+ Nogle varmepumper kan også ventilere kold luft på en sommerdag eller fungere som air-condition.
–  Højere driftsudgifter end et jordvarmeanlæg.

Har du spørgsmål til varmeinstallation i dit hjem? Ring til os på 70 22 55 15.